
Om os - Vores DNA
Om Uni-El og vores unikke DNA
Uni-El er en værdibaseret virksomhed. Værdibaseret på den enkle måde, at vi ikke har mange regler, til gengæld har vi mange værdier.
Ordentlighed - såvel internt i huset som eksternt overfor partnere - er helt centralt for Uni-El og den måde vi driver forretning på.
Hos Uni-El tror vi på, at samarbejde ikke er mellem firmaer, men mellem mennesker. Et samarbejde er for os meget mere end regneark, betalingsbetingelser og FAT-rapporter.
Vi tror på, at mennesker tegner firmaer og ikke omvendt. Det er denne tilgang til samarbejde, du vil møde, når du stifter bekendtskab med Uni-El’s ambassadører - medarbejderne. Man er ikke ansat i Uni-El, man er en del af Uni-El.
At være ambassadør for Uni-El forpligter. Det har det gjort siden 1990, hvor elektrikeren Aksel N. Graversen grundlagde virksomheden.
Uni-El er desuden en social ansvarlig virksomhed. Vi tager os af vore kollegaer – også dem med særlige behov. Bliv ikke overrasket, hvis du hos os møder en, der ser verden med andre briller end dine. Deres briller ser ofte ting, andre ikke ser.
Vore medarbejdere udgør Uni-El, og alle er engagerede og har potentiale. Alle i og uden for huset skal føle sig værdsatte og respekterede. En klog mand sagde engang: ”Behandl andre, som du selv gerne vil behandles”. Enkelt, præcist og rammende for vores unikke DNA.
I Uni-El stopper vi ikke med at udfordre os selv og hinanden for at skabe bedre løsninger. Vores nærvær og unikke DNA får os til at sætte en ære i at levere tavler og løsninger af høj kvalitet - til tiden.
Vælg en tavlebygger med 35 års erfaring
Uanset størrelsen og anvendelsen af eltavlerne står vi altid klar til at levere den mest optimale og prisrigtige løsning til netop dit behov. Vi har mere end 35 års erfaring, hvor vi blandt andet har leveret eltavler til industrien, byggeriet, solcelleparker, skoler, etagebyggerier, plejehjem, landbrug og mange mange flere.
Vore medarbejdere går gerne de ekstra meter, der nogle gange skal til, for at løse en opgave. Vi er fleksible på leveringstiden og har mange års erfaring med at sende eltavler i alle størrelser til både ind- og udlandet.
Fuld dokumentation inkl. kredsskema og specifikationer er naturligvis en selvfølge ved levering.
Kontakt en af vore eksperter. De står gerne til rådighed.
Made in Denmark
”Hvorfor købe i øst, når vi kan lave det i vest?” siges ofte af Uni-El medarbejderne med et glimt i øjet. Vores vestjyske DNA fornægter sig ikke, og mangen aftale er nedfældet på en serviet eller bekræftet ved et håndtryk.
Vore tavler er udelukkende baseret på kvalitetskomponenter, samlet af danske faglærte tavlemontører her i Lind, nær Herning. Vores unikke Uni-El DNA gør, at alle i huset kæmper for at sikre vore kunder eltavler i en god kvalitet, til en fair pris og med en attraktiv leveringstid. Vore tekniske tegnere sidder side om side med montørerne, så vi er meget hurtige og fleksible, hvis (eller rettere når…) der kommer ændringer.
Hvorfor Uni-El
Verden er blevet mere kompleks, når det handler om kundespecificeret styringsautomatik, fordelingstavler, gruppetavler og programmering. Derfor er det vigtigt at sætte specialister på opgaven. Det er styrken ved Uni-El.
Uni-El er på forkant med udviklingen og investerer løbende i ny viden. Vi har udvidet vores løsninger fra serieproduktion af maskinstyringer til store enkeltstående projekter, hvor vi med nye kompetencer og en stribe servicevogne på farten løser opgaverne.
Størsteparten af vore kunder findes i industrien. De dækker et bredt spektrum af brancher og virksomhedstyper i ind- og udland. Vi løser opgaver for et stigende antal kundesegmenter. Vore kunder er alt fra klassiske maskinbyggere, over producenter af lifte og til det grønne segment med affaldshåndtering, husstandsvindmøller og bølgeenergi.
Vi er gode til at lytte, og vi har et tæt samarbejde med vore nuværende kunder, hvoraf flere har været samarbejdspartnere i rigtig mange år. Vi sætter en ære i at holde os opdateret omkring nye produkter og løsningsmuligheder. Vores brede erfaring gør os i stand til at være meget mere end kun tavlebyggere, og vi opfattes ofte som kundernes egen elafdeling, hvor vi blandt andet bidrager med nye ideer til optimering af produkter og løsninger.
Kom i direkte kontakt med ledelsen
-
Morten Frank Mogensen
Adm. direktør
+45 96 27 37 03
+45 25 10 21 26
mfm@uni-el.dk
LinkedIn
Hurtig og fleksibel projektering af fordelingstavler
Vores tavlespecialister tilbyder kvalificeret sparring omkring fordelingstavler.