For 3. år i træk er Uni-El kåret som "Succesvirksomhed"
Husk at hædre dem, der gør det muligt.
Jeg vil så inderligt gerne, at Uni-El'erne føler priserne vi har gjort os fortjent til gælder HELE holdet, det er IKKE en direktionsfortjeneste.
Så jeg gik i tænkeboks da jeg fik beskeden om, at Uni-El for 3. år i træk er kåret som "Succesvirksomhed". Hvordan kunne jeg dele stoltheden og ikke mindst bevidstheden med mine dejlige kollegaer?
Statuetten vil de færreste vel have stående fremme i stuen, så ideen om at forsøge at købe mange af dem duede ikke...
I min brainstorming tænke jeg, at mon ikke en fin Royal Copenhagen kande til minde om man er en del af et fællesskab, der får ting til at lykkes, skaber glæde og stolthed, hver gang man ser den? Det satser jeg på.
Tillykke til alle Uni-El'erne med prisen (I er bare go'e!), og tak til alle Jer, der handler og samarbejder med os.
Og tak til Spar Nord & BDO repræsenteret ved Berit Behrens Hoff og Lars Brændgaard for besøget og den fine anerkendelse - det motiverer os.