1.288 km gået og 22.207 kr. indsamlet til Stafet for Livet 2023

TAK til alle Jer, der gennem Uni-El støttede Stafet for Livet og dermed Kræftens Bekæmpelse. Og en kæmpe tak til alle holddeltagerne, I er SÅ seje.

Den aller-aller sejeste på holdet var igen i år August, der trods sin meget unge alder og kamp mod sygdommen gik over 10 kilometer. August er et levende bevis på mange ting, herunder, at alle os med raske børn bør stoppe op og kalibrere vores egne problemer. Så betyder sokkerne på gulvet knap så meget…

Uni-El holdet overpræsterede igen igen og slog målsætningen med +100%

Hvorfor investerer vi som virksomhed så mange timer og hjerteblod i Stafet for Livet? Det er der er mange grunde til. Herunder, at en del af vores vision er, at være noget for andre end os selv.

For mit vedkommende er det en buffet af årsager, der motiverer mig, og jeg håber med dette indlæg at kunne få Jeres virksomhed til måske at deltage næste år.

Selvfølgelig har vores familie + Uni-El også været i nærkontakt med cancer, alene det er grund nok til at bakke op.

Samtidig vil jeg gerne, at den dag jeg afleverer nøglerne til Uni-El og dermed giver stafetten videre, den dag overdrager jeg meget mere end ”bare” et CVR-nr. Jeg vil gøre alt jeg kan for at overdrage en værdibaseret virksomhed med et sundt DNA af stål.

Fun facts til slut:

…Mine ben bar mig +54.000 skridt (tak til Livgarden for i 1990 at lære mig, at jeg kan gå langt længere end jeg selv tror og mindst 4 gange så langt som min mor tror…)
…Uni-El holdet gik i alt 3.220 omgange á 400 m, og IT Relation, Spar Nord og Uni-El donerer derved alle 3.864 kroner i km-penge.
…Vi kom til at købe ”Tuborg med et twist af Citrus…” (BIG mistake)
…Vi samlede i alt 22.207 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

Forrige
Forrige

30-års jubilæum og "Succesvirksomhed 2023"

Næste
Næste

Se udsendelse fra TV MidtVest