Montør til Cubic-tavler
Uni-El A/S søger en dygtig elektriker eller lignende til stillingen som Cubic tavlemontør.
Om dig: Du er elektriker, industrielektriker, automatiktekniker ell. lign. med lysten til at bygge eltavler, og har du allerede erfaring med Cubic-systemet, er det en stor fordel. Du kan også have en anden baggrund, eller være ufaglært, men kommer med erfaring fra et lignende job i bagagen. Du kan være nyuddannet, eller måske er du den erfarne elektriker, der vil skifte transporteren ud med et opvarmet tavleværksted. Du har lyst til at bygge større fordelingstavler, eller du har lyst til at lære det. Du er samtidig loyal, kvalitetsbevidst og kan lide vores friske og uformelle omgangstone.
Om jobbet: Sammen med motiverede og dygtige tavlemontører vil din opgave blive opbygning af eltavler til elinstallatører, primært Cubic. Jobbet er spændende, udfordrende og alsidigt, da vi bygger til et hav af spændende projekter og brancher.
Om Uni-El A/S: Vi er Maskinbyggerens & El-installatørens rådgivende tavlebygger, og har været det i mere end 30 år. Vi er over 40 dedikerede medarbejdere, som beskæftiger os med alt fra automationsrådgivning, over PLC-programmering, til byggeri af effekt- og styretavler.
Uni-El er en værdibaseret virksomhed på den enkle måde, at vi ikke har mange regler, til gengæld har vi mange værdier. Ordentlighed - såvel internt i huset som eksternt - er helt centralt for Uni-El og den måde, vi driver forretning på.
Nysgerrig? Skulle du have lyst til vide mere, lover vi dig 100% fortrolighed. Send dit CV og din ansøgning til Morten på mfm@uni-el.dk
Læs mere om os og vores unikke Uni-El DNA her.
Vi glæder til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Uni-El A/S